Training Day (Brugt)

15,00 kr.

Training Day (2001)

Instruktør: Antoine Fuqua

Handling: Jeg er en glad lille smølf. Hvorfor skulle jeg være andet, når jeg lige har set en af de mest velfortjente Oscars havne i hænderne på en af tidens helt store skuespillere? Denzel Washington fik sin lille gyldne statuette på trods af hård konkurrence fra Russell Crowe og på trods af, at han spiller en korrupt sort politibetjent. Hvem havde troet det?

Ethan Hawke spiller den unge betjent Jake, der får en chance for at prøve kræfter med den hårde LAPD narko afdeling. Han får én dag til at overbevise afdelingens leder Alonzo (Washington) om, at han har, hvad der skal til for at klare sig på gadeplan i Los Angeles. Det bliver en dag, han sent vil glemme. Det viser sig snart, at Jake er ude, hvor han ikke kan bunde, for Alonzo er ikke helt fin i kanten. Hans metoder er i bedste fald tvivlsomme, nogle gange decideret ulovlige, og han har noget helt specielt planlagt for Jake.

Denzel Washington er frygtindgydende intens som Alonzo. Han nyder tydeligvis at prøve kræfter med en rolle, der ligger på den forkerte side af loven, en rolle, som står i stærk kontrast til de retsskafne helgenroller, han ellers har gjort til sit speciale.
    Ethan Hawke har heller aldrig været bedre. Jeg har altid syntes rigtig godt om ham, lige siden jeg så ham i Dead Poets Society. Siden har han været mindre heldig med sit valg af roller, men i Training Day vender han frygteligt tilbage i en præstation, der burde fjerne tvivlen hos enhver. Dette er helt klart Denzels film, men Ethan Hawke kan sagtens følge med. Sammen udgør de et makkerpar, der hæver Training Day fra en simpel politifilm til et Oscar-vindende mesterværk.

Antal
1
Tilføj til kurv