Rocky Balboa (Sylvester Stallone) (Brugt)

15,00 kr.

Rocky Balboa (2006)

Instruktør: Sylvester Stallone

HandlingRocky Balboa tager sin begyndelse kort tid efter, at Rockys kone, Adrian, dør. Rocky driver restauranten Adrian’s, hvor han underholder gæsterne med historier fra sin boksekarrieres højdepunkter. Hans forhold til sønnen Rocky Jr. (Milo Ventimiglia fra Heroes) er anstrengt, da sønnen er træt af at stå i skyggen af sin far. Paulie arbejder stadig på slagteriet og er bitter som sædvanlig. Da en computer laver en simuleret kamp mellem Rocky og den nuværende sværvægtsverdensmester Mason Dixon, er resultatet en sejr ved Knock Out til Rocky. Dette sætter en kædereaktion i gang. Dixon er stærkt upopulær hos publikum, da han endnu ikke har mødt reel modstand. Rocky har derimod stadig en plads i alles hjerter. Da Rocky nævner, at han overvejer at bokse igen, bliver han mødt med modstand og skepsis alle vegne. Han har dog noget, han skal have ud, og han kan kun gøre dette igennem boksningen. En opvisningskamp bliver arrangeret mellem Dixon og Rocky i Las Vegas, og dette er hans chance.

Rocky Balboa er den perfekte Rocky film og lægger sig helt oppe på siden af den originale. Dialogen er velskrevet og stærk, flere af karaktererne har gode monologer, der viser, at Stallone sagtens kan, når han vil. Rocky er, som vi husker ham, godmodig, knap så intelligent, men med hjertet på rette sted. Filmen indeholder også utallige referencer til de tidligere Rocky-film - især etteren naturligvis. Rocky Balboa er en film, der rører, og som er dybt vedkommende.

Antal
1
Tilføj til kurv