Chicago (2 Disc) (Brugt)

20,00 kr.

Chicago (2002)

Instruktør: Rob Marshall

Handling

Scenen er sat i Chicago. Året er 1929, og luften er tyk af sex, lidenskab og begæret efter berømmelse. Og af musik, ikke mindst.

Den unge, smukke Roxanne "Roxie" Hart (Renée Zellweger) har et brændende ønske om at blive midtpunkt i musicalscenernes rampelys. Hun vil synge og danse sig til berømmelse for at slippe væk fra sin loyale, men kedelige mand Amos (John C. Reilly). Roxie ser sin chance, da hun møder Fred Casely (Dominic West) – en charmerende mand, der hævder at have gode kontakter til underholdningsbranchen. Til Roxies store fortrydelse viser det sig dog, at Freds største talent for underholdning ligger i sengen. Roxie bliver så rasende over at være blevet lokket af falske løfter om berømmelse, at hun skyder Fred.
     Roxie ender i fængsel, og her møder hun sit store idol, Velma Kelly (Catherine Zeta-Jones). Velma er en varietésanger, der sammen med sin søster og sin mand havde ganske pæn succes med at optræde. Hendes berømmelse steg dog til uanede højder, da hun skød begge sine medoptrædende – som hun afslørede i særdeles intim nærkontakt. Siden da har hun været en feteret diva og fængslets stjerne nummer ét, og hun har ikke meget til overs for den nyankomne Roxie.
    Roxies fremtidsudsigter er ikke for gode, men fængselsdirektøren, den korrupte "Mama" Morton (Queen Latifah), foreslår hende en udvej, der kan give stjernestatus frem for dødsstraf. Denne enestående chance hedder Billy Flynn (Richard Gere). Han er en legendarisk advokat, der med sine tvivlsomme metoder kan få enhver frikendt – for en klækkelig sum penge, selvfølgelig. Den naive Amos tilgiver sin elskede Roxie det lille sidespring og lover at skaffe pengene. Snart ruller retssagen, og i retten får Billy Flynn fremstillet Roxie som et naivt lille gudsord fra landet, der er blevet vildledt af penge og sex.
    Pludselig er Roxie sensationspressens yndling, der fortrænger Velma fra forsiderne og samtidig overtager hendes stjernestatus. Velma ydmyger sig til at tilbyde hende en rolle i sit varieténummer, men Roxie takker hovmodigt nej. Berømmelsens sødme varer dog kort, og da den sexede "Go to Hell-Kitty" (Lucy Liu) begår mord, bliver Roxie også selv gårsdagens nyhed. Både Roxie og Velma har dog flere medietricks i ærmerne, men for at undgå galgen må de alligevel ty til den største stjerne af dem alle: Billy Flynn!

Ved Golden Globe Awards 2003 vandt Chicago tre priser: Bedste film i kategorien "Bedste musical/komedie", Renée Zellweger vandt for bedste skuespillerinde i en musical/komedie, og Richard Gere modtog prisen for bedste skuespiller i en musical/komedie.

Filmen blev nomineret til hele 13 Oscars og vandt de 6, heriblandt den største af dem alle, "Bedste film".

Antal
1
Tilføj til kurv