American Gangster (2 Disc) (Brugt) (Steelbook)

20,00 kr.

American Gangster (2007)

Instruktør: Ridley Scott

Handling: En mand sidder bundet til en stol; der bliver sat ild til ham, og meget koldblodigt bliver han efterfølgende skudt.n er dermed gået til den største gangsterfilm i 2007, som er instrueret af den levende legende Ridley Scott. Filmen er baseret på den sande historie om den sorte gangster, Frank Lucas (Denzel Washington), som efter sigende var hævet over selveste La Cosa Nostra mafiaen i sin 'regeringstid'. Frank Lucas opbygger hele sit magtemperium ved at sælge heroin, som han importerer fra Vietnam med hjælp fra det amerikanske militær. Man følger Frank Lucas’ liv på godt og ondt, gennem kærligheden, volden, mordene og familielivet. Alt imens Frank Lucas vokser sig større og større og sikrer sine forretninger ved at bestikke de korrupte betjente, er en enkelt mand ved navn Richie Roberts (Russell Crowe) i færd med at jage bagmændene.

Både Frank Lucas' og Richie Roberts' liv er rigtig godt skildret, og vi formår virkelig at forstå personerne. Richie Roberts er en lidt kluntet politimand, hvis private liv er noget rod. Han er manden, der finder 1 million dollars og rapporterer det i stedet for at beholde dem selv. På trods af dette bliver han ikke betegnet som nogen helt, men en lidt for naiv strisser, hvis eneste hæderlige holdepunkt er hans arbejde. Frank Lucas er derimod den snu mand med mange ansigter. Han er enormt charmerende, klog og fornuftig. Han går meget op i at klæde sig anonymt og holde sig uden for de store overskrifter, men alligevel har han et heftigt temperament, som kan skræmme enhver.
     Over hele linjen er der blændende skuespil, og især Denzel Washington spiller aldeles fortrinligt. Lige meget hvor mange liv Frank Lucas har spoleret, så kan man ikke lade være med at falde for hans charme. Hvilket jo perfekt viser, hvordan han kunne nå så langt og få så mange mennesker over på sin side. Denzel Washington fortjener stor hæder for sit skuespil i American Gangster. Det er ganske uovertruffent.
     Både den virkelige Richie Roberts og den virkelige Frank Lucas var med på settet under indspilningerne. Her har de begge været med til at fortælle, hvordan det virkelig gik til, og dermed skulle man mene, at filmen ligger tæt op ad den rigtige historie. En sjov lille gimmick er, at de rent faktisk viste sig at være bedste venner.

Hvis du er vild med gangster film, som undertegnede, så er denne film et rigtig friskt pust, hvor det lige pludselig ikke er den italienske mafia, der sidder med trumfen, men derimod en sort mand, der svinger pisken. Det er dog ikke nødvendigt at være vild med gangsterfilm for at se den. Den kan nemlig også anbefales til alle, der gerne vil se en rigtig god film. For det er American Gangster!

Specielt om denne udgivelse:

  • Indeholder to versioner af filmen:
    • Original Theatrical Version (spilletid ca. 2 timer, 30 minutter)**
    • Unrated Extended Version (spilletid ca. 2 timer, 48 minutter)
  • Den forlængede version indeholder mere end 18 minutters ekstra optagelser, som ikke blev vist i biografen, og en alternativ slutning
  • **Kommentarspor med Ridley Scott og manuskriptforfatteren Steven Zaillian (Theatrical)
  • Audio: Engelsk DD5.1
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, islandsk, arabisk, ungarsk


Antal
1
Tilføj til kurv